Om Charlotte Smith

Har du nogensinde tænkt "jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal gøre, for at vi kan få det godt sammen"?

Så er du ikke den eneste...

Da jeg mødte Thomas, var jeg hovedkuls forelsket i ham. Jeg kunne tale, så kun hundene kunne høre mig. Jeg vidste bare at ham skulle jeg giftes med, have børn med og blive gammel med.

Vi skrev under på vores første hus sammen, brylluppet var så smukt som tiltænkt og børnene kom som ventet... Men så en dag var det hele bare blevet sådan lidt leverpostej. Jeg kunne ikke mærke den der hede følelse længere. Samtalerne var også blevet lidt kantet; du ved den der konstante snerren gennem dagen, med et tilsnit af ironi og sarkasme. Af og til endte det da også i et dissideret skænderi og andre gange bare i larmende stilhed, når vi passerede hinanden i huset. Sexlivet havde også haft sine kronede dage. Det var ikke sådan, at vi lå i skyttelejre og regulær krig, men passionen var væk, intimiteten falmet og livet var sådan lidt mere leverpostej. En dag sad jeg og kiggede over på Thomas og tænkte, var det virkelig det? Jeg kunne ikke længere rigtigt mærke kærligheden... Tiden var gået og vi havde ladet stå til i lang tid - måske endda ignoreret alle de der tydelige tegn, som nu var blevet svære at overse.

Jeg nåede til et punkt, hvor jeg tænkte at enten så tager vi tyren ved hornene, ellers går vi fra hinanden.

Jeg afskyede tanken om at mine børn skulle blive 7-7 børn (du ved den der forældreordning, hvor børnene bor i en kuffert resten af deres børnedage). Jeg var virkelig også ked af tanken om, at mine børn skulle vokse op med en mor og far, som bare holdte ud, men aldrig rigtig levede. Jeg ville gerne have at mine børn skulle have nogle bad-ass rollemodeller til ægteskab og kærlighed. Jeg ville have, at mine børn skulle have lov til at vokse op i en sund kernefamilie, hvor mor og far viser vejen for hvad et godt ægteskab og familieliv er. Så jeg valgte at kæmpe for det, men jeg kendte bare ikke nogen, som havde gået fra leverpostej- til rockstar-ægteskabet, så jeg anede ikke hvor jeg skulle lede efter en lærer.

Jeg kom med oplæg såsom at åbne forholdet op og andre spøjse tiltag - ja det siger jeg, for vi gravede os blot dybere og dybere ned. Jeg har såmænd ikke noget imod åbne forhold, men det er nok ikke mens man er i krise, at det er løsningen. For hvert skridt vi tog (tiltag jeg foreslog, som vrissent blev modtaget), var det blot som om vi gravede et dybere og dybere hul og ingen jeg kendte, havde rigtigt været der før, så gode råd var dyre, både fra såkaldte eksperter, venner, familie og bekendte. Oftest lød dommen

• at når du har det sådan, så er det bare forbi.
• Gå nu, inden det bliver værre.
• Der har jeg været, det går kun en vej herfra.
• Nogle gange vokser man bare fra hinanden.
• Ja, det lyder ikke som om I elsker hinanden længere, I kan jo prøve at xx, men det er også ok at give op.
• Det der kan man bare heller ikke leve med og andre råd i samme retning.

Igen kom og sagde "nåååh, der har jeg da været og vi er kommet mega fedt ud af det på den anden side. Vil du have opskriften?

Et hårstrå fra skilsmissen

Thomas og jeg var et hårstrå fra at blive skilt; faktisk havde Thomas allerede taget sin ring af. Jeg havde allerede 2 coachuddannelser, men det havde ingen effekt i denne her situation. Jeg besluttede at jeg måtte lære ALT om psyken, om hvordan vi mennesker virker og påvirkes. Jeg færdiggjorde en 4-årig reflektorgodkendt psykoterapeutisk uddannelse. Ved siden af lærte jeg alt hvad jeg kunne om parforhold og folk, som på andre områder af livet, var gået fra total fiasko til gigantisk succes. Hvad kunne de mennesker, som lykkes trods umulige vilkår og odds?

Jeg studerede seksualitet, parforhold, fra svær overvægt til super form, fra taber til vinder, fra selvmordets rand til superstjerne. Jeg studerede kontrasterne, succeserne, alt hvad man mente og før har ment og alt hvad de klogeste havde lært. Jeg tog endda en tredje coachuddannelse.
Jeg fandt mig et job, hvor jeg kunne hjælpe alle dem, som livet bare havde sparket i ansigtet og som havde brug for de bedste værktøjer og strategier, som livet har at byde på. Jeg kastede mig over alt hvad jeg kunne, for at finde FANTASTISK parterapi. 
Jeg tog en evidensbaseret parterapeutisk uddannelse i USA, fordi jeg ikke kunne finde nogen, som var dygtige nok her i Danmark. Jeg er ikke så meget til ❌ "clairvoiance terapi" ❌, hvor nogen selv har opfundet et eller andet hokus pokus. Jeg kan lide fakta og beviser. Jeg skal kunne følge processen, se resultater og vide at jeg indgår i noget, som beviseligt virker!

Men det var ikke blot mit ægteskab, der tog en u-vending. Min mand og jeg er sidenhen blevet erhvervsdrivende, vores børn stortrives. vi er flyttet ind i vores drømmehus. Det var ikke kun ægteskabet, parterapien virkede på. Det havde nærmest en komplet livsændrende effekt på os begge.

 I dag hjælper jeg par til at vende båden uden at I og børnene skal igennem en smertefuld skilsmisse. 

Happy ever after

Alle fortjener en happy ever after. Det skal være mere end et fjollet eventyr. Det er bare ikke så let som vi troede, da vi var børn. De fleste af os, har heller ikke haft nogle gode rollemodeller til at lære os det. Men i dag er den mulighed bare blevet meget mere håndgribelig. 

Parterapi er den største gave vi kan give os selv og vores børn.